Start med det, gæsten kan svare bredt på
Et godt åbningsspørgsmål giver gæsten plads. Det kan ikke besvares med ja eller nej, og det kræver ikke, at gæsten gætter, hvad du er ude efter. I øvelserne på kurset ser jeg ofte begyndere åbne med et spørgsmål, der i virkeligheden er en påstand med et spørgsmålstegn på. Gæsten nikker, svarer kort, og så står du med et tomt rum og en halv side noter.
Prøv i stedet at begynde med gæstens eget perspektiv. Spørg, hvordan det hele startede, hvad der fylder mest lige nu, eller hvad gæsten selv ville have, at lytterne forstod først. Den slags spørgsmål viser, at du er nysgerrig, og de gør det nemt at begynde at tale, også for en gæst, der er nervøs foran kameraet.
Skriv dit åbningsspørgsmål ned ord for ord, og sig det højt, før du går i studiet. Det lyder banalt, men det afslører hurtigt, om sætningen er for lang, om den indeholder to spørgsmål på én gang, eller om den lyder som noget, du aldrig ville sige til et menneske over et bord.
- Brug spørgeord som hvordan, hvad og hvorfor
- Stil ét spørgsmål ad gangen
- Hold åbningen kort, helst under tyve ord
Undgå de tre almindelige fælder
Den første fælde er det lukkede spørgsmål. Spørger du, om gæsten er glad for sit arbejde, får du et ja og er tilbage ved udgangspunktet. Vend det om og spørg, hvad der gør arbejdet værd at stå op til, så får du en historie i stedet for et enstavelsesord.
Den anden fælde er det dobbelte spørgsmål. Når du spørger om både baggrund, udfordringer og planer i ét åndedrag, vælger gæsten typisk det sidste eller det nemmeste, og resten forsvinder. Del dem op og stil dem efter hinanden, når samtalen har plads til dem.
Den tredje fælde er det ledende spørgsmål, hvor svaret ligger gemt i formuleringen. Det virker uskyldigt, men det trækker gæsten i en retning og ødelægger den neutrale tone, som en studievært skal holde fast i. Hvis du fanger dig selv i at lægge ord i munden på gæsten, så stop og stil spørgsmålet om.
Lyt efter det, der ikke er sagt til ende
Opfølgning begynder med at lytte, ikke med at kigge ned i manuskriptet. Mens gæsten taler, så notér enkelte ord, som får ekstra tryk, en sætning, der bliver afbrudt, eller en pause, hvor gæsten tøver. Det er de steder, hvor der ofte gemmer sig noget mere interessant end det, der blev sagt højt.
Mange begyndere lytter kun for at finde det næste punkt på listen. Det giver samtaler, der ligner et afhør, hvor hvert svar bliver afgjort og lagt til side. Træn i stedet at lade svaret lande, tage en lille vejrtrækning og først derefter vælge, om du går videre eller bliver, hvor du er.
I vores øvelsesrum laver vi en simpel opgave: en underviser fortæller en kort historie, og du må kun stille spørgsmål, der bygger på noget, der netop blev sagt. Det føles stift de første gange, men efter nogle runder begynder du at høre samtalen i stedet for dit eget manuskript.
- Notér nøgleord, ikke hele sætninger
- Hold blikket på gæsten, ikke på papiret
- Lad en pause på to sekunder stå
Det første opfølgende spørgsmål
Det mest brugbare opfølgende spørgsmål er også det korteste. Hvordan mener du det, kan du give et eksempel, eller hvad skete der så. Sådanne små spørgsmål signalerer, at du er med, og at du vil høre mere, uden at du presser gæsten i en bestemt retning.
Brug gæstens egne ord, når du følger op. Hvis gæsten siger, at et projekt var præget af uro, så spørg ind til uro frem for at skifte til dit eget begreb. Det viser respekt for det, der blev sagt, og gør det lettere for gæsten at fortsætte uden at føle sig rettet.
Vær også ærlig om, hvornår du ikke ved nok. Et spørgsmål som jeg er ikke sikker på, at jeg forstod, hvad du mente med det, kan godt lyde svagt, men i praksis virker det styrkende. Det beskytter lytteren mod forvirring og giver gæsten chancen for at forklare sig bedre.
Sådan øver du det alene og sammen med andre
Du behøver ikke et studie for at øve. Optag dig selv med en telefon, mens du læser dit åbningsspørgsmål højt og forestiller dig tre mulige svar. Skriv derefter en opfølgning til hvert svar. Efter få runder vil du opdage, hvilke formuleringer der lyder naturlige, og hvilke der kun fungerer på papir.
Sammen med andre bliver øvelsen mere levende. Bed en ven eller et familiemedlem fortælle om en oplevelse i to minutter og interview vedkommende i fem. Efterfølgende kan I tale om, hvor samtalen bevægede sig frit, og hvor den gik i stå. Det er netop den type gennemgang, vi bruger på kurset.
Husk at øvelse ikke handler om at blive fejlfri, men om at blive hurtigere til at opdage, hvad der sker i samtalen. Jo oftere du prøver, jo mindre skal du tænke på teknikken, og jo mere kan du være til stede hos den, der sidder overfor dig.
- Optag og lyt, gerne dagen efter
- Prøv samme åbning med to forskellige gæster
- Skriv kun tre opfølgninger ned, ikke ti
En lille huskeliste til næste optagelse
Før du går i gang, så gennemgå dit åbningsspørgsmål en sidste gang. Er det åbent, er det kort, og handler det om gæsten og ikke om dig selv? Hvis svaret er ja tre gange, er du godt klædt på til at begynde.
Under samtalen holder du dine noter lette. Lad dem være en støtte frem for et manuskript, og vær parat til at forlade listen, hvis gæsten åbner noget bedre. En god studievært kan skelne mellem at planlægge og at lytte, og vælger lytningen, når de to støder sammen.
Bagefter ser du optagelsen igennem og markerer de to steder, hvor en opfølgning ville have gjort en forskel. Det er ikke en fejlliste, men en kort arbejdsplan til næste gang. Over tid bliver de markerede steder færre, og dine spørgsmål mere rolige.
Åbningsspørgsmål og opfølgning er håndværk, som bliver bedre med gentagelse og ærlig gennemgang. Start med et åbent, kort spørgsmål, lyt efter det uafsluttede, og følg op med små, nysgerrige spørgsmål. Du behøver ikke være fejlfri, men du skal være til stede. Øv med en ven, optag dig selv, og se på, hvad der skete, før du går videre.